Vi har efterhånden fået banket vigtigheden af at være tilstede på sociale medier ind i hovedet adskillige gange. Det er dog endnu engang vigtigt at understrege, at det er ekstremt vigtigt for de fleste forretninger at møde sine interessenter på de sociale medier. Spørgsmålet er så bare, hvordan man sikrer sig at blive set på de sociale medier. Dette er ikke en nem opgave, da det efterhånden er ved at være en selvfølge, at de fleste virksomheder kan findes på de sociale platforme, og derfor er det også sværere at blive set og hørt.
Til trods for den stigende kompleksitet er der dog stadig nogle virksomheder, som formår at lave indhold, der ender med at gå viralt og blive set af flere tusinde mennesker. Dette skete fornyligt for virksomheden Momondo, da deres marketingsvideo The DNA Journey blev delt flere tusind gange på sociale medier, og nu har videoen over 6 millioner views på YouTube. Momondo oplevede derfor kræften af de social platforme, som skabte nem og gratis omtale af virksomheden.
Hvis du også kunne tænke dig at prøve kræfter med at skabe viralt indhold, som gratis kan deles af dine læsere, giver vi dig her 5 råd til at skabe det perfekte indhold, så din virksomhed kan blive set og hørt.
1. Inspirer dit publikum med en historie
Som ordsproget siger – tid er penge – dit publikum ønsker altså at læse indhold, som omgående skaber værdi for dem og deres liv. Læsere har en tendens til hurtigt at skimme indhold og straks hoppe videre til næste indholdsside. Det er derfor vigtigt, at du fanger og fastholder dine læseres opmærksomhed, således de husker dit indhold og ikke blot hopper videre til næste side.
Det kan dog være lidt af en gåde, hvordan man fastholder læsernes værdifulde opmærksomhed, men grundlæggende er det vigtigt i skrifteligt indhold at have en interessant overskrift, beskrivende undertitel, et billede som skaber blikfang og en opsummering af indholdet i slutningen. Helt generelt er det dog vigtigt, at du kun præsenterer facts i dit indhold og sørger for at dette skiller sig ud fra andres indhold. Derudover kan vi mennesker også godt lide at læse en positiv solstrålehistorie, og lige netop derfor er de positive historier også i fokus ved mange virale marketingskampagner.
2. Lær fra dine konkurrenter
Det er som tidligere nævnt én stor konkurrence at blive set på de sociale medier og skabe viralt indhold. Dog er der nogle virksomheder, som har succes med at skabe viral marketing gang på gang, og det kan derfor være meget lærerigt at studere deres gøren og marketingskampagner. Via disse observationer vil man oftest se, at især indhold som vækker læsernes følelser har stor succes med at blive delt mange tusinde gange. Ydermere skal læserne hurtigt kunne danne sig et overblik over indholdet samt skabe en forståelse af dette. For at efterleve dette er det vigtigt at følge de stilistiske råd under punkt 1, men samtidig er det vigtigt at understrege, at læserne skal mødes i øjenhøjde, og derfor skal indholdet være i et letforståeligt sprog.
3. Vælg det rigtig medie første gang
Der skal blot ét klik til for at publikummet på de sociale platforme kan dele dit indhold, men dette ene klik kan være svært udløse. For at sikre dig publikummet deler dit indhold er det vigtigt, at du poster dit indhold på de sociale medier, som passer bedst til dit indhold og din virksomhed. Derudover er det også vigtigt, at du rent faktisk når publikummet på mediet, så det er essentielt at tage stilling til, hvorvidt dig og din virksomhed selv har nok followers, eller om du skal lade en side med flere followers dele dit indhold.
4. Bliv hurtigt set
Dine læsere elsker breaking news – derfor er det også vigtigt, at dine læsere lynhurtigt får interesse for dit indhold og derved hurtigt deler dette. Det kan være svært at sikre, at man bliver set hurtigt, men det første skridt på vejen er at have mange følgere, og sikre sig at man poster indholdet på et tidpunkt, hvor så mange læsere som muligt er online på det valgte medie. Derfor er det essentielt først og fremmest at analysere publikummets adfærd på de sociale medier, således de rammes på det mest optimale tidspunkt og med interessant indhold.
5. Mål effekten af dit virale indhold
Som det gælder med alle marketing aktiviteter gælder det ligeledes med viralt indhold om at måle effekten af marketingsaktiviteten. Her er det essentielt at evaluere, hvorvidt du nåede ud til det publikum du ønskede, hvilke reaktioner skabte indholdet, samt hvad skal forbedres til næste gang.
Øvelse gør mester, og man må ikke tro, at indholdet straks bliver delt til hele verden. Man skal i stedet være realistisk og lære fra sine erfaringer med viral marketing.
Synes du de sociale medier er en jungle og viral marketing er uoverskueligt? Så står vi klar til at hjælpe dig i dag – kontakt os via formularen til højre eller ring til os på tlf. 78 73 28 28