Definitionen af personligt brand spænder vidt. Det personlige brand er alt, som gør, at du skiller dig ud fra mængden, hvordan folk opfatter dig, hvad du ønsker at blive kendt for, hvordan ønsker du at skabe værdi i verden og så videre. Dit personlige brand er skabt af alt, som du siger, hvordan du ser ud, og hvordan du agerer. Der er derved mange aspekter, som spiller ind, når det personlige brand skal opbygges.
Ikke nok med at der er mange aspekter i det personlige brand, men opbyggelsen heraf kan også være en kompliceret proces. Vi giver derfor 10 råd til, hvordan grundstenene i denne opbyggelsesproces udformes.
1. Hvorfor skal du have et personligt brand?
For at arbejde så målrettet som muligt med opbyggelsen af dit personlige brand, er det vigtigt, at du fastlægger, hvorfor du ønsker at have et personligt brand. Årsagerne hertil kan være mange, men fastlæggelsen er et vigtigt aspekt, da dette gør det meget nemmere at målrette opbygningen efter det ønskede brand. Ydermere gør fastlæggelsen af årsag til opbyggelsen det nemmere at måle, hvorvidt det ønskede personlige brand er opnået eller ej.
2. Indse at du er et levende brand
Som tidligere nævnt har alt du siger, hvordan du agerer og ser ud indflydelse på dit personlige brand, og derfor er det også meget vigtigt, at du indser, at du er et levende brand, så du kan tilpasse alle disse aspekter, således de er i overensstemmelse med dit brand.
Når du har indset, at du er dit eget personlige brand skal du definere dine USP’er (unique selling proposition). Disse USP’er skal definere, hvad du gør anderledes og bedre end andre, og derved er det vigtigt, at både du og omverdenen kan identificere dig med disse unique selling propositions.
3. Definer dit brands DNA
Dit brands DNA skal danne ramme for, hvordan folk definerer dig og snakker om dig, når du ikke er tilstede. Det er derfor essentielt, at du nedskriver, hvordan du ønsker folk skal opfatte dig, således du kan arbejde målrettet for at opbygge dette brand DNA.
4. Definer din målgruppe
For at skabe dit personlige brand, er det vigtigt, at du definerer, hvilken målgruppe du ønsker at henvende dig til. Er det for eksempel til kommende arbejdsgivere, kunder eller noget helt tredje? Klarlægningen af målgruppe vil hjælpe dig med definere, hvordan du bedst når ud til din målgruppe samt, hvilke midler der egner sig bedst til at nå målgruppen.
5. Gennemgå tidligere steps
Det er vigtigt, at de tidligere steps er sammenhængende, så disse ikke strider imod hinanden. Derfor skal du sørge for at gennemgå dine tidligere definitioner og klarlæggelser med et kritisk blik og nedskrive eventuelle problemstillinger. Herefter skal du forbedre sammenhængen mellem de fire steps og sikre dig, at disse ikke er modstridende, således du opnår et sammenhængende personligt brand.
6. Forbered alle dine medier til kommunikation
Hvilke medier du ønsker at anvende til opbyggelsen af dit personlige brand afhænger af din målgruppe, samt hvilket brand du ønsker at opbygge. Publikummet sætter ofte pris på originalt indhold, som kommer direkte fra dig af. Derfor er det en god ide, at opbygge din egen hjemmeside og tilhørende blog. Derudover kan publikummet også oftest nås på de sociale medier, hvor du kan kommunikere i øjenhøjde med dit publikum.
7. Sikre din stemme i det offentlige rum
Én ting er at være til stede på sociale medier og din egen hjemmeside, men en anden ting er at sikre dig et publikum, så du bliver hørt. Derfor er det essentielt, at arbejde med SEO (search engine optimization) på din hjemmeside og anvende de korrekte hasttags på sociale medier, så du når ud til dit publikum.
8. Indse værdien af mund-til-øre fænomenet
Når et budskab kommer fra en person, som man stoler på og er i omgangskreds med opfattes budskabet oftest langt mere troværdigt, end når det er kommunikeret gennem et medie. Derfor er det også vigtigt, at du forsøger at skabe mund-til-øre omtale, når du opbygger dit personlige brand. Dette gøres ved at skabe samtaleværdi, integritet og troværdighed, så folk har en grund til at tale om dig.
9. Opbyg et langtidsholdbart netværk
Det er vigtigt at skabe et netværk, så folk kan lære dig og kende, og således de kan sprede budskabet om dit personlige brand. Det er dog vigtigt at have for øje, at det er essentielt at opbygge et stort netværk, men det er langt vigtigere at opbygge en langtidsholdbar relation.
10. Har du opbygget det ønskede personlige brand?
Som med alt andet branding skal du analysere, hvorvidt du har opnået det ønskede mål eller ej. Herudover skal du analysere, hvorledes du kan forbedre dit personlige brand, og hvordan du skaber en stærkere fremtræden, således du kan nå dine mål.
Synes du opbyggelse af et personlig brand er en stor mundfuld? Så kontakt os i dag ved at udfylde formularen til højre eller ring 7020 4868.