Når en forbruger skal overveje et køb, er det essentielt at den virksomhed der vælges, får positiv omtale, er loyal overfor sine kerneværdier og derved sine kunder. Derfor er det vigtigt som virksomhed at kontrollere sit online omdømme. Dette kan dog virke som en umulig samt uoverskuelig opgave, men det behøver det bestemt ikke at være. At dække det grundlæggende er hverken ressource- eller tidskrævende. Du bør dog tage din virksomheds omdømme i betragtning hurtigst muligt, da det kan være til din fordel at opbygge et godt omdømme, inden det modsatte forekommer. Alt i alt vil det på længere sigt kun komme dig og din virksomhed til gode.
Verificer dine informationer:
Først og fremmest er det vigtigt at dine kunder kan finde dig online. Især når man skal tiltrække kunder i nærheden, er det vigtigt dine geografiske informationer er på plads. Søgemaskiner vil nemlig matche dig med lokale kunder, og øge chancen for, at de går ind på lige netop din side. Derudover skal disse informationer stå tydeligt på din hjemmeside. Jo lettere tilgængelige disse informationer er, des bedre påvirkning vil det have på kunden. Du skal blandt andet oplyse din virksomheds adresse, email og/eller telefonnummer. Derudover er det også vigtigt at skrive virksomhedens kerneværdier, samt koncept, i tilfælde af hjemmesiden bliver vurderet på anmeldelsessider.
Et godt råd til at opbygge et godt omdømme er især at tilbyde telefonisk service. Det kan være altafgørende for kunden, om hjemmesiden kun tilbyder email-service og ikke telefonisk service.
Hvis der forekommer en direkte kontakt mellem kunden og virksomhedens medarbejdere, skabes der automatisk tillid, og der kan derved være større chance for, at kunden vælger dit produkt frem for et andet, og herefter anmelder din virksomhed for værende pålidelig.
I processen for at få et godt omdømme kan du starte med at google din egen virksomhed. Klik nu på hvilket som helst link der dukker op under søgningen. Følg nu den pågældende hjemmesides instrukser i hvordan man udfylder sine kontaktinformationer. Sørg også for at din Google+ side at opdateret. Du skal mindst opdatere 5 sider før det gør nogen forskel. Hvis du ikke ser så mange resultater når du googler din side, søg i stedet efter, ‘'(din branche) lister.”
Overvåg anmeldelserne:
Du har formodentlig en idé om hvor dine kunder anmelder dig henne og om disse er positive eller negative. Hvis ikke, google gerne, ‘’(din virksomheds navn) anmeldelser,’’ og se hvilke sider der er flest anmeldelser på. Sæt herefter gerne en alarm til at ringe en gang om ugen, som skal minde dig om, at tjekke op på, om der er kommet nye anmeldelser på siden. Nogle anmeldelseshjemmesider tilbyder at sende en e-mail hver gang en ny anmeldelse for din virksomhed dukker op. Tilmeld dig gerne denne, det gør hele processen lettere og mere overskuelig. Når der så kommer nye anmeldelser ind på siden, afgør om hvorvidt du ønsker at respondere. Hvis anmeldelsen er positiv, skriv gerne tilbage at du er glad for at have denne person som kunde og takke for de fine ord. Hvis anmeldelsen derimod er negativ, kan du til fordel venligt tilbyde kunden at skrive til din e-mail og herefter løse problemet dér. Bevar altid fatningen og lad tonen være imødekommende samt høflig. Beskyld aldrig kunden for at tage fejl. Find derimod en løsning så kunden stadig ønsker at handle hos dig. At blive defensiv eller miste fatningen kan kun have en negativ påvirkning, og skabe flere problemer end hvad der var til at starte med. Se også blogindlæg, ‘’5 trin til hvordan du håndtere negative anmeldelser.”
For at summe op, er det først og fremmest vigtigt at have sine kontaktinformationer opdateret og dernæst at holde øje med virksomhedens anmeldelser. Når du har mestret disse to ting er du godt på vej. Der er dog stadig flere aktiviteter som kan være med til at ‘’booste” dit omdømme. Her er blandt andet 3 aktiviteter som kan være med til at gøre en forskel:
- Anmod om anmeldelser:
Spørg dine kunder om de vil anmelde dig. Som regel vil dine kunder respondere positivt på dette og komme med gode udtalelser. Dette kan gøres ved at sende en mail ud til dine kunder, eller lave et pointsystem på dine hjemmeside. Vær åben for kreative ideer, det vil i sidste ende gøre gode ting for dit online omdømme.
- Udnyt de sociale medier:
At oprette dig på de sociale medier er en god ‘’reminder’’ til dine allerede eksisterende kunder, men også et godt sted for potentielle kunder at opdage dig på. Det skal dog give mening i forhold til din virksomhed. Der skal være en rød tråd mellem din hjemmeside samt dine profiler på de sociale medier. Det er dog vigtigt at sætte nogle realistiske krav samt mål, da dette kræver stor forpligtigelse og kan være tidkrævende.
- Overvåg dine konkurrenter:
Det kan være en god idé at se hvordan dine konkurrenters anmeldelser ser ud. Både de positive såvel de negative, og herved tage ved lære af deres fejl men også deres sejre. Se blandt andet på hvor mange anmeldelser de får. Hvad klager folk over? Hvad kan de lide? Dette kan hjælpe dig til at se nye muligheder og trusler, hvordan du forbedre dit brand og hvordan du forebygger det uventede. Des mere du kan differentiere dig fra din konkurrent desto bedre. Du kan blandt andet se hjemmesiden www.reputation.com. En hjemmeside hvor man har udviklet et system som kan vise dig et billede af hvordan din virksomhed klarer sig i forhold til dine konkurrenter.
Som du kan se, er basen for at forebygge et godt online omdømme, ikke det sværeste stof at mestre. Det er dog et vigtigt grundelement hvis du vil have en velfungerende virksomhed. Start simpelt, og derefter byg videre.
Få hjælp til at få overblikket over dit online omdømme eller hjælp til håndtering af shitstorm og dårlig omtale. Udfyld formularen til højre eller ring 7020 4868!